Guitaristen Kåre Norge er blevet kåret som årets kunster 2020: I den forbindelse er det lykkedes at få ham til at komme i midten af november til en kombi kunst-koncert.
Ved koncerten spiller han et godt varieret program, hvor der også vil være en release afdeling af et nyt album, der udkommer op mod jul. Kaare Norge behøver ingen præsentation som klassisk guitarist og komponist, men det er ikke alle, der ved, at han sideløbende med sin musikalske karriere også er en engageret billedkunstner.
Siden Kaare Norges fokus og passion omkring maleriet opstod, har han vist, at han besidder lige de egenskaber, som er med til at skabe en dygtig kunstner.
Han er nærværende, nysgerrig, iagttagende og formår at få oprigtighed ind i sine landskabsmalerier.
Med sin udprægede musiske sans kan man sige, at Kaare Norge komponerer sig vej gennem land- skabet og skaber nærvær på en beundringsværdig og rammende måde.
Grundet covid- 19 er der tilmelding til kirkekontoret fra den 2. november. Fra klokken 1330 starter ferniseringen og klokken 1500 starter koncerten.