112

44-årig kvinde kørte 146km/t og blev mistænkt for at være påvirket

Kl. 08.17 målte færdselspolitiet hastigheden for en bilist, der over en strækning på mere end 3.500 meter blev målt til at køre med mindst 146 km/t i en personbil. Højst tilladte hastighed på Køge Bugt Motorvejen er ifølge skiltningen 110 km/t.

Den 44-årige kvindelige fører fra Lolland blev efterfølgende sigtet for den overtrædelse af hastighedsbestemmelserne, men sigtelserne mod hende blev imidlertid udvidet.

Politiet kunne efterfølgende mistænke hende for at være påvirket af både cannabis og kokain under kørslen, så hun blev også sigtet for narkokørsel. Dette nægtede hun sig dog skyldig i, men den blodprøve, som hun fik udtaget i forbindelse med en kortvarig anholdelse, vil senere afsløre, om politiet havde ret i sin mistanke mod hende.

Når analyseerklæringen fra blodprøven foreligger, vil den 44-årige høre nærmere fra politiet.

Kommentarer