112

75-årig mand fra Solrød Strand sigtet for butikstyveri

Foto: Kim Matthäi Leland

Kl. 16.34 anmeldte personalet i supermarkedet Super Brugsen, at en mand var blevet tilbageholdt, efter at han havde efterladt en pose fyldt med diverse kødvarer, da han i forbindelse med betalingen for andre varer var blevet gjort opmærksom på, at han ikke havde til hensigt at betale for varerne i den efterladte pose.

Politiet kørte til supermarkedet og fik kontakt til en spirituspåvirket, 75-årig mand fra Solrød Strand, som blev sigtet for butikstyveri. Han havde som kunde samlet forskellige kølevarer sammen i en pose, som han medtog til kassen, hvor han kun betalte for en bamse. Da personalet gjorde ham opmærksom på, at han ikke havde betalt for varerne i posen, efterlod han denne og ville gå fra stedet, men blev tilbageholdt af personalet som mistænkt for at ville stjæle posens indhold af madvarer til en værdi af ca. 300 kr.

Den 75-årige havde en anden opfattelse af hændelsesforløbet, men kan nu forvente at høre nærmere fra politiet i anledning af sigtelsen for butikstyveri af varerne i posen.

Kommentarer