Barselscafé i Solrød Bibliotek og Kulturhus: Babymassage
Onsdag d. 13. september kl. 10-11.30 kan du og din baby blive guidet i rar babymassage i Barselscafeen i Solrød Bibliotek og Kulturhus.
Gennem babymassage skaber du kontakt, nærhed, omsorg og tryghed for dit barn. Med babymassage styrker du også dit barns sanser og giver dit barn en fornemmelse af sig selv, som er med til at lægge fundamentet for dit barns motoriske udvikling.
Sundhedsplejerske Birgitte Leth fra Solrød Kommunes Sundhedspleje vil hjælpe dig i gang med massagen, så du udfører den korrekt.
Til babymassage skal du medbringe dyne eller andet rart underlag, som dit barn kan ligge på, ekstra stofble og evt. sut og lille stykke legetøj til dit barns tryghed og gerne kokosolie/babyolie.
Billetter til barselscafeen koster 50,- og købes på www.solbib.dk
Barselscafeen er Solrød Bibliotek og Kulturhus’ tilbud til nybagte forældre. Her byder vi på hyggelige aktiviteter og interessante foredrag for forældre med babyer. Her er der plads til at møde andre forældre og få ny inspiration med hjem. Spædbørn og tumlinger er meget velkomne i barselscaféen, og der vil være plads til både at amme, lege, trøste og skifte ble. Børnebibliotekaren står desuden altid klar med ideer og gode råd til tidlig sprogtilegnelse for de allermindste.
Kommentarer