Samfund

Danskerne er mest ensomme om søndagen

Sabine Mogensen. Foto: Boblberg

Sommeren er langsomt ebbet ud, og de dalende timer af dagslys samt de faldende temperaturer kan for mange være en uoverskuelig tid. En søndag i vinterhalvåret kan byde på langt færre aktiviteter at kaste sig ud i end en søndag i sommerhalvåret, hvorfor man typisk ser en stigning i ensomhed og dårligt mentalt helbred hen over efteråret og vinteren.

Ensomhed og mental sundhed er blevet et stort taleemne de sidste år, og selvom det stadig er tabubelagte emner at snakke om, oplever den digitale platform Boblberg.dk en stigende tendens til at turde at åbne op. Særligt om søndagen hvor trafikken på platformen i gennemsnit stiger med 40% i forhold til resten af ugens dage.

Ensomhed og dårligt mental helbred er stigende

Angst, depression, ensomhed. Mental sundhed er blevet et stort taleemne over årene og noget, der rører mange. Det kan være svært at gå med denne følelse – og måske endnu sværere at finde ud af, hvordan den skal håndteres. Undersøgelser viser, at danskernes mentale helbred er dalende, specielt blandt unge. På blot fire år er tallet, der viser hvor mange, der døjer med dårlig mental sundhed, steget fra 18 til 27 procent, imens en anden undersøgelse viser, at over 9% af danskerne, dvs. omkring 500.000 danskere, føler ensomhed.

I lang tid har det været et tabu at åbne op omkring ensomhed og dårlig mentalt helbred, men på Boblberg åbner brugerne op omkring ensomheden og det, de sidder og kæmper med derhjemme, fordi de bl.a. oplever, at de ikke er de eneste, der sidder med de følelser, som de selv sidder med.

Mest ensomme om søndagen

Det er søndag, og weekenden er ved at være ovre. Man har oftest ikke nogen planer efter ugens aktiviteter og gøremål, og derfor er der måske en tendens til, at man i højere grad bliver mindet om, hvad man mangler. Det får danskerne til tasterne, hvor de på Boblberg bl.a. søger efter nye venskaber, en trænings- eller gåmakker, læse-, mad- eller strikkeklub, ligesindede at tale/skrive om sårbare emner med og meget mere. Om søndagen oplever man hele 40% mere trafik og dermed et markant stigende antal sendte privatbeskeder og oprettede opslag på platformen.

Opslagene er oftest upoleret, og derfor åbner mange op omkring deres ensomhed. Grundene til følelsen kan være mange, men fælles er, at den kommer snigende, når livet ændrer sig på den ene eller den anden måde. Det kan være, at man stopper på efterskole eller uddannelse, bliver skilt, er tilflytter, har svært ved at komme ud ad døren, ens børn flytter hjemmefra eller noget helt andet.

Sabine og Malou er to ud af mange, der har haft stor gavn af Boblberg i en svær tid med ensomhed, psykiske diagnoser og mobning.

Ensomhed blev til en bedste veninde for livet

Sabine oplevede følelsen af ensomhed, da hun var langt fra sine studiekammerater og manglede en at dele hverdagens udfordringer med. Hun oprettede derfor en bobl på Boblberg, og der gik ikke længe før, hun fik en besked fra hendes nu nye bedste veninde, Mette. Sammen går de på café, shopper, snakker, og så deler de også, at de begge har været igennem et stort vægttab, hvilket betyder, at de hurtigt har knyttet et stærkt bånd over en fælles følelse. Sabine har også været med til Mettes polterabend og bryllup.

Nye venskaber i en tid med ensomhed, psykiske diagnoser og mobning

Malou går hjemme på førtidspension, da hun bl.a. døjer med autisme, aspergers og social angst. Generelt har livet været lidt hårdt for Malou, da hun næsten altid har følt sig alene, ensom og udsat for mobning. Det er dog ændret nu, da hun har fundet sin bedste veninde Kimmie gennem Boblberg. De bor på samme vej, og aftalerne bliver derfor oftest spontane. Kimmie døjer selv med nogle af de samme ting som Malou, og de har derfor fundet en enorm støtte i hinanden. På Boblberg er Malou også kommet i kontakt med Patrick, som hun deler samme interesse med inde for fotos, og Daniel som hun skriver og gamer sammen med.

Vidste du, at:

  • Boblberg.dk har over 480.000 brugere
  • Ensomhed, venskab, gåture og angst er i top-4 over de mest søgte ord for nye fællesskaber
  • Boblberg er gratis at bruge for alle
  • App’en ”Boblberg – Find fællesskaber” kan findes til gratis download i både App Store og Google Play

Kommentarer