112

Eftersøgt mand forsøgte at stikke af fra politiet

Foto: Niclas Jessen

Natten til onsdag kl. 00.19 bemærkede en patrulje en personbil, der kørte frisk til ned på Køge Bugt Motorvejen mod nord ved Solrød Strand.

Patruljen kørte efter og fik standset bilen ved afkørsel 30. I det samme løb en passager fra bilen ned på et stisystem øst for afkørslen, men en betjent fik hurtigt løbet ham op. Manden viste sig at være en 35-årig mand fra Køge, som var eftersøgt, da han var ikke var mødt op for at afsone en fængselsdom 1 år og 9 mdr. Manden blev derfor anholdt og kørt direkte i fængsel. Der var i øvrigt ikke noget ulovligt ved bilen eller føreren, som fik lov at køre videre.

Kommentarer