112

Færdselsuheld på Køge Bugt Motorvejen

Mandag kl. 15.45 rykkede politiet og ambulancepersonale ud til et færdselsuheld, idet en bilist havde påkørt både et vejskilt og efterfølgende et autoværn i det nordgående spor på Køge Bugt Motorvejen ved afkørsel 31A Solrød Syd.

Det viste sig, at personbilen var blevet ført af en 61-årig mand fra Måløv, som formentlig havde fået et ildebefindende under kørslen. Herunder havde han så påkørt først et vejskilt og ca. 400 meter længere nordpå et autoværn, så højre forhjul blev beskadiget og bilen dermed ikke kunne køre længere.

Den 61-årige blev indbragt til skadestuen til kontrol, og politiet har registreret omstændighederne ved uheldene.

 

Kommentarer