Den russiske invasion af Ukraine har sat fødevaresektoren under pres. Nu kommer fødevareministeren med fem gode råd til, hvad danskerne selv kan gøre for at undgå madspild.

Fødevarepriserne stiger på en række fødevarer, og det kan ses på prisskiltene i de danske supermarkeder. Der ses særligt prisstigninger på kornprodukter efter den russiske invasion af Ukraine. Priserne på andre fødevarer såsom kød og mælk forventes også at kunne stige i den kommende tid. Det skyldes stigende energipriser, mindre produktion på verdensmarkedet og at landbrugets omkostninger til foder og handelsgødning også er stigende.

Prisstigningerne vil få betydning for helt almindelige danskeres økonomi. Derfor er det oplagt at tænke over at mindske mængden af mad, der ender i skraldespanden. Hvert år smider danskerne nemlig 250.000 tons mad ud hjemme i køkkenerne. Det svarer til, at hver dansker drøner 60 måltider direkte i skraldespanden.

”Den russiske invasion af Ukraine har skabt en ny virkelighed i Europa, og det betyder, at fødevarepriserne vil stige i den kommende tid. Det vil helt almindelige danskere kunne mærke på pengepungen. Derfor er det oplagt at tænke over, hvordan vi får husholdningsbudgettet til at strække længst muligt. Ved at minimere vores madspild, gør vi både noget godt for pengepungen, for fødevareforsyningen og for klimaet. Rigtig meget mad, som sagtens kan spises, ender nemlig i skraldespanden hjemme i de danske køkkener, så der er faktisk en del penge at spare her,” siger fødevareminister, Rasmus Prehn.

Fødevareministerens fem gode råd til at begrænse madspild

Fødevareministeren har bedt Fødevarestyrelsen komme med fem konkrete råd, som danskerne kan tage udgangspunkt i for at mindske madspildet hjemme i køkkenerne.

1. Planlæg dine madindkøb, køb kun det du har brug for og ikke for store mængder: Læg en madplan, der giver overblik over måltiderne, så du ved, hvad du skal bruge. Lav madplanen fleksibel, da lange ugeplaner ofte ryger i vasken, fordi familiens planer ændrer sig. Skriv en indkøbsliste og gør det til en fast vane at tjekke, hvad der er i køleskabet og skufferne, før du begynder at handle ind. Reservér også gerne en hylde i køleskabet til mad, der snart skal spises. Det giver et godt overblik over, hvad der skal spises først.
2. Brug resterne – enten til frokost dagen efter eller i nye retter: Selv en lille madrest kan godt gemmes. Husk at køle resterne hurtigt ned eller fryse dem ned i mindre portioner. Frys f.eks. pastasovsen i små bøtter, så er den klar til næste gang. Og frys risene og brug dem i brød, boller eller en lækker fried rice-ret. Brug For Resten-appen fra Forbrugerrådet Tænk, der giver dig tips til at undgå madspild.
3. Opbevar maden ved den rigtige temperatur: Maden holder sig længere, og du undgår at smide god mad ud, hvis du følger anvisningerne på pakningerne. Vær opmærksom på, hvilke fødevarer der holder sig bedst på køl, i køkkenskab eller på køkkenbordet. F.eks. bør peberfrugten opbevares i køleskabet, mens tomaterne bevarer smagen bedst på køkkenbordet. Kartofler skal opbevares tørt, mørkt og køligt.
4. Få styr på holdbarheden: Ofte kan mad godt spises, selvom den har overskredet ”bedst før”- datoen. Brug sanserne – se, duft og smag. F.eks. er yoghurten eller osten ofte også god dagen efter åbning, selvom ”bedst før”-datoen er overskredet med én eller to dage. Hvis ”sidste anvendelsesdato” er overskredet, skal du dog smide varen ud.
5. Udnyt grøntsagerne bedst muligt: Nogle grøntsager kan både spises rå, bagt, kogt eller syltet, f.eks. rødbeder. På den måde kan man sikre, at grøntsagerne bliver brugt op og ikke ender i skraldespanden. Lav f.eks. bananpandekager, hvis du har brune bananer, og sylt resten af agurken, så den stadig kan komme med på madpakken.