Debatindlæg af Mette Laurbjerg og Lil Lyrstrand m.fl. på vegne af ‘Hvorerderenvoksen’ Solrød.

Forældre ønsker bedre normeringer og siger nej tak til overbelægning i daginstitutioner – Lokal debat om børneområdet 0-6-årige i Solrød Kommune.

Tirsdag aften (31.8.2021) loggede over 30 deltagere ind til online dialogmøde om børneområdet, som omhandlede de 0-6 årige i Solrød Kommune. Debatten var arrangeret af lokale frivillige forældre fra Hvorerderenvoksen Solrød. Deltagere var arrangørerne, forældre, lokalpolitikere, kandidater til kommunalvalget, repræsentant fra BUPL, leder af en lokal privat børnehave m.fl..

Vi kom langt omkring spørgsmålet: Hvordan står det til på dagtilbudsområdet i Solrød?

Massiv forskning siger igen og igen, at kvalitet i dagtilbud består af: god normering, uddannet personale og god plads til børnene. (SFI, Christoffersen m.fl. 2014: Daginstitutionens betydning for børns udvikling). Men Solrød Kommune satser tilsyneladende på det modsatte: normeringer undermineres ved at tilføre flere børn uden tilsvarende midler. Andelen af uddannet personale er lav og oven i det, bliver der fremadrettet i spidsbelastningsperioder, 5 måneder om året, anvendt u-uddannet ung arbejdskraft på korttidskontrakter, til at passe flere børn på de samme m2. Har de ansvarshavende blik for, at der i samme stund opføres nybyg mens lokale dagplejere fyres?

Hvorerderenvoksen Solrød vil holde debatten i gang og opfodrer derfor op til kommunalvalget – og efter valget, til at børneområdet i højere grad prioriteres og i højere grad anskues fra et børneperspektiv forud for effektiviseringer og økonomiske interesser.

Generelt er daginstitutionsområdet blevet beskåret i en sådan grad, at der siden 1972 er kommet dobbelt så mange børn pr. voksne. Samtidig ser vi i stigende grad mentale helbredsproblemer blandt børn i form af udviklingsmæssige, adfærdsmæssige og følelsesmæssige problemer. (Vidensraad.dk, Holstein 2021).

Omsættertabellen* viser en normering i Solrød på 1:5,7 og 1:11,3 i hhv. vuggestuer og børnehaver. Altså er vi meget langt fra 1:3 og 1:6, som nogle lokalpolitikker gentagende gange henviser til at kommunen allerede opfylder. Undersøgelser fra Dansk Psykolog Forening viser, at lave normeringer fører til mistrivsel blandt børn. Det medfører stigning i antal af børn, der ikke kan rummes i de almindelig dagtilbud og skoler. Med den konsekvens, at udgifterne til specialområdet stiger, hvilket allerede har ramt Solrød Kommune. Løsningen er ikke at spare mere på normalområdet, men at forebygge, så udgifterne på den lange bane mindskes til specialområdet. Det er en etisk – og økonomisk gevinst både for det enkelt barn og dets familie og for samfundet som helhed.

Vi ønsker et fokus på, hvordan Solrød Kommune kan gøres til en attraktiv pædagog-arbejdsplads. I Solrød er der et mål om 60 % uddannet personale i dagtilbud. Det er ikke nået endnu. Landsgennemsnittet er 65%, så her halter det kommunalpolitiske ambitionsniveau.

Solrød tilbyder på nuværende tidspunkt det laveste antal m2 inden for bygningsreglementet. Mange børn på for lidt plads giver et højt støjniveau, hvilket bl.a. forårsager stress til både børn og voksne – med dertilhørende sygefravær. Der er altså tale om en ond cirkel, som det kræver politisk indsats at bryde.

Alle, der har besøgt Solrøds intuitioner ved, at personalet gør en kæmpe indsats indenfor de givne rammer, men der er ikke hænder nok til at løfte opgaven og pladsen er for trang.

Debatten blev afsluttet med tak for en god deltagelse og en understregning af, at det kræver andre prioriteringer og kommunalpolitisk vilje, hvis Solrød skal være det bedste sted at leve og bo – også for de mindste borgere.

Fakta

*Omsættertabellen er udviklet af aktive forældre med stilling som embedsmænd, BUPL og en kommune, som et fælles ståsted, for drøftelse af de reelle normeringer. Modellen er et skrivebordsestimat og tager højde for, at personalet bruger 45% af deres tid væk fra børnene hvilket er underbygget af et feltstudie i Århus samt en rapport fra Deloitte.