Kultur

Foredrag i Solrød: Kæmpefjeldskred i Grønland

Foto: Kristian Svennevig

I anledning af den landsdækkende videnskabsfestival Forskningens Døgn gæster forsker og ph.d. Kristian Svennevig mandag den 25. april kl. 16.30 Solrød Bibliotek og Kulturhus.

I 2017 skete et kæmpefjeldskred i Vestgrønland. Skreddet udløste en tsunami, der tog fire menneskeliv og raserede 11 huse i bygden Nuugaatsiaq.

Kristian Svennevig fortæller om sit arbejde med kortlægge og forstå, hvad der udløser kæmpefjeldskredene, og hvordan fremtiden ser ud i lyset af klimaforandringerne.

Kortlægningen bygger blandt andet på satellitdata og feltarbejde, og den har afsløret en række spektakulære forhistoriske kæmpefjeldskred.

Projektet er forankret hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Foredraget er den del af kampagnen ‘Bestil en Forsker’.

Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding på www.solbib.dk

Kommentarer