Kultur

Frø- og plantebyttedag på Solrød Bibliotek og Kulturhus

Foto: Solrød Bibliotek og Kulturhus

Torsdag den 15. september kl. 16 inviterer Solrød Bibliotek og Kulturhus alle med interesse for blomster og have til frø- og plantebyttedag.

Giv dine overskydende planter et nyt hjem og byt dig til andre grønne og farverige sager. Alt kan byttes – haveplanter, stueplanter, knolde, frø og løg. Medbring dine sunde, ukrudtsfri planter og byt dem til nye spændende ting og sager. Stauder har det med at brede sig, så kom med de planter du ellers ville have smidt ud – der er helt sikkert andre, der kan få glæde af dem.

Mød andre havefolk, få en havesnak med andre haveinteresserede og kom hjem med spændende planter og ny inspiration. Alle er velkomne. Undtagen ukrudt og snegle.

Tilmelding er ikke nødvendig – bare mød op.

Plantebyttedagen er en del af Kulturhusets projekt ”Sammen om verdensmål”

Kommentarer