Kulturcafé – de gode idéers aften
Torsdag den 27. oktober kl. 19-21 inviterer Solrød Bibliotek og Kulturhus til årets kulturcafé.
Kulturcaféen er en workshop, hvor deltagerne kan komme med ønsker og idéer til, hvilke aktiviteter, der skal fylde kulturhuset. Til workshoppen er der mulighed for at møde andre, der glædes ved kulturelle oplevelser og som måske selv har lyst til at sætte noget i gang.
Aftenen byder også på en præsentation af konceptet DIT Bibliotek og Kulturhus og sætter spot på borgerens egne muligheder for at bruge Kulturhusets faciliteter, så ønsker og aktivitetsidéer kan blive til virkelighed.
Aftenen krydres med musikalske indslag og lidt godt til ganen, så idéerne rigtig kan sprudle.
Det er gratis at deltage i Kulturcaféen, men kræver tilmelding på www.solbib.dk senest d. 24. oktober.
Kommentarer