Kultur

Litteraturen i naturen – Sensommergåtur med naturformidling og læseinspiration

Foto: Solrød Bibliotek og Kulturhus

Torsdag d. 1. september kl. 16 inviterer Solrød Bibliotek og Kulturhus i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening i Solrød på en sensommergåtur i den skønne natur omkring Karlslunde Mose og stranden ved Trylleskoven.

Medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening i Solrød fortæller undervejs på turen om naturen omkring os, dyrene og planterne. Kulturhusets litteraturformidlere Liv og Rasmus vil sætte spot på naturen i litteraturen og inspirere til læseoplevelser, der hylder naturen. 

Turen er knap 5 km og varer ca. 2 timer. Undervejs bydes på en lille forfriskning.

Billetter til turen koster 25 kr. og købes på www.solbib.dk

Gåturen er en del af den årlige vandrefestival. Vandrefestivalen er en national kampagne, som skal give flere lyst til at gå og på den måde forbedre deres sundhed – både fysisk og mentalt, og samtidig vise borgere de mange muligheder, deres kommune har at byde på.

 

Kommentarer