Solrød

Livestreamforedrag – Fagre nye genetiske verden

Foto: Solrød Bibliotek og Kulturhus

Tirsdag d. 15. november kl. 19 inviterer Solrød Bibliotek og Kulturhus til naturvidenskabeligt foredrag direkte livestreamet fra Aarhus Universitet.

Indtil for få år siden var det ren science fiction at tro, at vi kunne finde vej i og ombygge livets kode, genomet. Inden for de seneste år er drømmen dog blevet til virkelighed. Der er sket en revolution i genetisk forskning med uanede muligheder, hvilket afføder væsentlige etiske diskussioner. Tag med på rejse i den fagre nye genetiske verden, når professor, og medlem af Det Etiske Råd, Jacob Giehm Mikkelsen deler sin begejstring og bekymring for den fagre nye genetiske verden.

Jacob Giehm Mikkelsen er professor i genterapi og personlig medicin, Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.

Foredraget kan opleves i Solrød Bibliotek og Kulturhus og undervejs har tilhørerne mulighed for at stille spørgsmål til forelæseren via sms og Twitter.

Det er gratis at deltage, men billetter skal bestilles på www.solbib.dk

 

Kommentarer