Solrød

Livestreamforedrag: Kvantefysikken – atomernes vilde verden

Foto: Solrød Bibliotek og Kulturhus

Tirsdag den 4. oktober kl. 19 inviterer Solrød Bibliotek og Kulturhus til naturvidenskabeligt foredrag direkte livestreamet fra Aarhus Universitet.

Professor i kvantefysik Klaus Mølmer, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet, vil dele ud af sin viden om kvantefysikken, dens vidt forskellige fortolkninger og dens seneste teoretiske og eksperimentelle landvindinger.

Hør om de eksperimenter og teoretiske overvejelser, der førte til Niels Bohrs atom- og kvantefysik. Teorien diskuteres stadig, samtidig med at den anvendes med succes på alt fra stjerners liv til mikrochips i smartphones. 

Foredraget opleves i Solrød Bibliotek og Kulturhus og undervejs har tilhørerne mulighed for at stille spørgsmål til forelæseren via sms og Twitter.

Det er gratis at deltage, men billetter skal bestilles på www.solbib.dk

 

Kommentarer