Solrød

Menneskebiblioteket på Solrød Bibliotek og Kulturhus

Foto: Menneskebiblioteket

Mandag d. 24. oktober kl 16-18 inviterer Solrød Bibliotek og Kulturhus til besøg med Menneskebiblioteket. Besøget er en unik mulighed for at tale med mennesker, du (måske) aldrig vil få mulighed for at møde.

Menneskebiblioteket® er et bibliotek bestående af mennesker, som du kan få lov til at ”låne”. Menneskebøgerne repræsenterer grupper i samfundet, som ofte er udsat for forudfattede meninger, fordomme og diskrimination på grund af deres livsstil, beskæftigelse, sociale status, etniske oprindelse eller lignende. De fortæller åbent og svarer ærligt på alle spørgsmål. ”Bøgerne” fortæller om deres liv og de udfordringer de møder. Du får altså en unik mulighed for at stille dine spørgsmål og få indsigt i livet fra et helt nyt perspektiv. 

Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding på solbib.dk. Sidste tilmeldingsfrist er onsdag d. 19. oktober.

 

Kommentarer