Havdrup

Mistænkelig adfærd

Kl. 10.35 fik politiet en henvendelse fra en årvågen, 43-årig mandlig Havdrup-borger, som i sit villakvarter havde undret sig over en bilists adfærd. En fremmed bil var kørt ind i anmelderens indkørsel, hvor føreren af bilen havde taget fotos af huset og en bil. Anmelderen var fulgt efter og kunne konstatere, at bilisten foretog samme adfærd på andre adresser i Havdrup, indtil det lykkedes anmelderen sammen med en anden at få standset bilisten, indtil politiet nåede frem.

Politiet kunne herefter identificere bilisten som en 28-årig mand fra Polen, som kørte rundt i en dansk registreret personbil. Manden oplyste at være et pakkebud, og den oplysning forsøger politiet nu at få verificeret via bilejeren. Politiet fandt på nuværende tidspunkt ikke grundlag for at foretage yderligere over den 28-årige polak ud over oplysning om utryghed som følge af hans adfærd.

Kommentarer