Solrød

Musik og sang for 3 til 6-årige børn i Solrød Bibliotek og Kulturhus

Grafik: Solrød Bibliotek

Nu inviterer Solrød Kommunale Musikskole og Solrød Bibliotek og Kulturhus igen til en dag med sang og musik for de små børn.

Solrød Kommunale Musikskole og Solrød Bibliotek og Kulturhus vil gerne bringe masser af sangglæde ind i børns liv. Derfor holder vi jævnligt børnekoncerter fyldt med dejlig musik og glade sange for de yngste børn, hvor børn og voksne synger kendte og ukendte børnesange, danser og har det sjovt sammen.

Sang og musik er naturlige udtryksformer, der skaber glæde, energi og fællesskab for alle børn. Tilmed har de dokumenteret positive virkninger på en lang række områder fra indlærings- og koncentrationsevne til sociale kompetencer. Sang og det at synge sammen knytter bånd mellem børn og voksne og bygger bro mellem generationer.

Sang- og rytmikunderviser Nanna Schou Dreier fra Solrød Kommunale Musikskole spiller og byder op til sang og dans med alle børnene.

Næste gang er tirsdag den 16. maj klokken 9.30 i Solrød Bibliotek og Kulturhus.

Alle børn på 3 til 6 år er meget velkomne sammen med for eksempel forældre eller bedsteforældre.

Det er gratis at deltage og tilmelding foregår på www.solbib.dk.

Kommentarer