Kultur

Når historien misbruges – Livestreamet foredrag med Gry Jexen og Anna Libak

Foto: Solrød Bibliotek og Kulturhus

Samtaler om glemte kvinder og konflikten mellem Ukraine og Rusland.

Som en del af bibliotekernes historiefestival inviterer Solrød Bibliotek og Kulturhus torsdag d. 24. november til en spændende aften med livestreamede foredrag. En aften der sætter fokus på den fine linje mellem brug og misbrug af fortællingerne om fortiden.

Anna Libaks giver sit bud på hvordan politik, propaganda og fortællingen om en fælles historie og nationalfølelse kan være et politisk instrument til at udføre en given dagsorden med folkets opbakning.

Hør også Gry Jexen fortælle om glemte kvinder. Kvinder, der har haft en stor rolle i historien, men som ikke fylder i vores fælles historie, da de aldrig er blevet skrevet ind i historiebøgerne.

Jytte Nielsen, der er informationsspecialist i kønsforskning hos Det Kgl. Bibliotek, vil derudover fortælle om kvindekamp og kønsforskning, samt om hvordan de/det har påvirket historien og kvinders rettigheder.

Anna Libak er ekspert i Rusland og udenrigspolitik, udlandsredaktør hos Weekendavisen, korrespondent og tidligere sprogofficer. Gry Jexen er historiker og kvinden bag ”Kvinde, kend din historie” – en instagramprofil, podcastserie og bog. Samtalerne modereres af Jan M. Johansen fra Roskilde Bibliotekerne og streames ud til dit lokale bibliotek.

Aftenens program kan ses på www.solbib.dk, hvor der også er gratis tilmelding.

 

Kommentarer