Folkebibliotekerne bruger stadig milliarder af skattekroner, men bevæger sig væk fra deres oprindelige formål, viser ny analyse fra CEPOS. Det kalder på en politisk debat om prioriteringerne, lyder det fra tænketanken.

Antallet af arrangementer på landets folkebiblioteker er steget med 153 procent siden 2011. Det viser en ny analyse fra CEPOS, der peger på, at bibliotekerne i stigende grad fungerer som kulturhuse og aktivitetscentre frem for klassiske bogudlånssteder.

I 2011 blev der afholdt 13.498 arrangementer på landets biblioteker. I 2024 er tallet steget til 34.498. I samme periode er udlånet af fysiske bøger faldet med cirka 27 procent siden 2009, mens downloads af elektroniske materialer er steget markant.

– Bibliotekerne har historisk haft en klar kerneopgave, nemlig at sikre fri adgang til bøger og viden. Vores analyse viser, at bibliotekerne i dag i stigende grad prioriterer arrangementer og aktiviteter, der ligger langt fra den oprindelige opgave. Det bør give anledning til en politisk diskussion af, hvad skatteborgerne skal finansiere, siger Mette Dalsgaard, underdirektør og økonom i CEPOS, i en pressemeddelelse.

Analysen viser samtidig, at ressourcestærke borgere i højere grad anvender bibliotekerne. Knap 34 procent af personer med en lang videregående uddannelse er aktive lånere, mens det kun gælder 12 procent af de faglærte.

– Når det i høj grad er borgere med lange uddannelser, der i størst omfang benytter bibliotekerne, rejser det spørgsmålet, om de mange milliarder kroner bruges mest hensigtsmæssigt. Offentlige midler bør i særlig grad målrettes dem, som ellers ikke har let adgang til kultur og viden, mener Mette Dalsgaard.

Samtidig er der betydelige forskelle mellem kommunerne. Nettoudgiften pr. bogudlån spænder fra cirka 61 kroner i de billigste kommuner til 233 kroner i de dyreste. Data peger på en sammenhæng mellem antallet af arrangementer og højere udgifter pr. udlån.

Bibliotekernes udlånsområde er desuden blevet udvidet markant. Flere steder kan borgerne i dag låne alt fra elcykler og robotstøvsugere til podcaststudier og børnefødselsdagskits.

Ifølge CEPOS bør bibliotekerne i højere grad fokusere på deres kerneopgave.

– Der er ikke nødvendigvis noget galt med arrangementer og kreative tilbud. Men når bibliotekerne bevæger sig ind på områder, hvor der allerede findes velfungerende private tilbud, risikerer man at fortrænge private virksomheder og organisationer. Derfor bør man genoverveje prioriteringen og sikre, at bibliotekernes primære fokus fortsat er oplysning og uddannelse, siger Mette Dalsgaard.

CEPOS anbefaler, at bibliotekerne i højere grad retter fokus mod at stille relevante materialer til rådighed og understøtte oplysning og uddannelse i overensstemmelse med bibliotekslovens formål.

Læs hele analysen her.