112

Politiansat afværgede røveriforsøg i Rønneholmen i Solrød

Foto: Rigspolitiet

Politimand, som ellers havde fri, fik tirsdag stoppet et røveriforsøg i Solrød.

Tirsdag klokken 18.49 kom en politiansat kørende i sin fritid, da han i krydset Taastrupvej/Parkvej bemærkede et overfald på gaden. Ved at råbe overfaldsmændene an, fik han afbrudt overfaldet og gerningsmændene stak efterfølgende af fra stedet i et eller to køretøjer mod syd.

Den efterfølgende efterforskning viste, at den overfaldne var en 29-årig mand fra København, der havde aftalt at mødes med overfaldsmændene i en opgang på Rønneholmen for at foretage en eller anden form for handel.

en planlagte handel udviklede sig i stedet til et røveriforsøg, hvor den 29-årige blev sprayet med peberspray og muligvis også truet med både kniv og pistol. Gerningsmændene fik dog ikke fat i mandens kontanter, inden de flygtede fra stedet. Flere biler passerede stedet, da overfaldet skete og politiet hører gerne fra folk, der har oplysninger om gerningsmændenes køretøjer, herunder evt registreringsnummer.

Kommentarer