Havdrup

Sammenstød mellem to personbiler i Havdrup

Tirsdag kl. 12.10 rykkede politiet for at registrere parterne og omstændighederne ved et sammenstød mellem to personbiler, der mindre materielle skader og uden, at nogen af parterne kom til skade.

En 75-årig kvinde fra Solrød Strand kørte i en personbil ad Havdrup Alle mod nord ud for Timianhaven samtidig med, at en 48-årig kvinde fra Lille-Skensved kørte i en personbil i modsat retning.

Da de to bilister passerede hinanden, strejfede bilernes venstre side hinanden, så der opstod mindre skader. Som følge af sammenstødet mistede den 48-årige kontrollen over bilen, så dens bagende ramte ind i en lygtepæl.

Begge parter blev kørt til kontrol på skadestuen, men var altså sluppet uskadte fra uheldet. Begge biler blev bugseret væk fra uheldsstedet.

Kommentarer