Kultur

Små Synger Sammen på Solrød Bibliotek og Kulturhus

Foto: Solrød Bibliotek og Kulturhus

Alle børn 0-6 år inviteres til årets sangfest på Solrød Bibliotek og Kulturhus torsdag d. 8. september kl. 9.30-10.30. Sammen skal vi synge en masse dejlige sange med temaet ”kroppen”.

Vi skal bevæge os og lege, mens vi synger og har det rigtig sjovt. Sang og musik er naturlige udtryksformer, der skaber glæde, energi og fællesskab for alle børn, og som tilmed har dokumenteret positive virkninger på en lang række områder fra indlærings- og koncentrationsevne til sociale kompetencer. Sang og det at synge sammen knytter bånd mellem børn og voksne og bygger bro mellem generationer.

Sang- og rytmikunderviser Nanna Schou Dreier fra Solrød Kommunale Musikskole spiller og byder op til sang og dans med alle børnene.

Alle børn er meget velkomne, fx sammen med deres forældre, bedsteforældre, dagpleje, vuggestue eller børnehave. 

Det er gratis at deltage og tilmelding for børn foregår på bibliotekets hjemmeside www.solbib.dk

 Små Synger Sammen er en årlig sangdag for landets førskolebørn. Små Synger Sammen Dag er en del af projekt Sangglad Mini og er støttet af Nordea-fonden.

Kommentarer