Syng sommerens sange med Den syngende konsul på Solrød Bibliotek og Kulturhus
Tirsdag d. 30. august kl. 14 gæster Den syngende Konsul alias Jørgen Ledstrup igen Solrød Bibliotek og Kulturhus.
Denne gang optræder han med fællessangsprogrammet ”Syng sommerens sange”, hvor repertoiret spænder fra sange og viser til kendte tenorarier, mens fællessangene selvfølgelig er sange og viser, som alle kender og kan synge med på. Der er naturligvis sanghæfter til publikum.
Jørgen Ledstrup vil, som altid, blive akkompagneret af Sofus Kornebæk ved klaveret.
Der er gratis tilmelding til koncerten på www.solbib.dk
Koncerten er en del af Do It Together, hvor borgere har mulighed for selv at skabe arrangementer og aktiviteter på Solrød Bibliotek og Kulturhus.
Kommentarer