112

Tricktyveri af to mobiltelefoner

Kl. 21.27 anmeldte pårørende til to 13-årige piger fra hhv. Rungsted Kyst og Humlebæk, at pigerne under ophold i tidsrummet kl. 1900-1930 på en fastfood-restaurant havde fået stjålet deres mobiltelefoner. To fremmede mænd var pludselig kommet hen til pigernes bord, hvor mændene udbredte noget papir ud over bordet, mens de spurgte pigerne om vej på et arabisk-klingende sprog. Da mændene var forsvundet, opdagede pigerne, at deres mobiltelefoner var blevet stjålet.

De to fremmede mænd blev af pigerne beskrevet som: A: Mand, ca. 180 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Kort skæg, sort bluse, armbånd, ur, Talte: Arabisk, og B: Mand, 180 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Havde store brune øjne, som sad tæt. Hvid trøje, bæltetaske sort., Talte: Arabisk.

Politiet har nu optaget en anmeldelse om dette tyveri, der opfattes som et tricktyveri på grund af afledningsmanøvren med papiret ud over bordet. Oplysninger om de to mistænkte kan gives til politiet på tlf. 114 samtidig med, at politiet ud fra overvågningsmateriale forsøger at få de to mistænkte identificeret.

Kommentarer